lørdag den 21. februar 2009

"Den skal bare være klam og ulækker"

Det var hvad bestillingen lød på fra Oliver der fejrer 7 års fødselsdag i dag for alle drengene i 0.kl - og hans mor så også meget mærkelig ud da jeg straks foreslog en gryde med afhuggede fingre og øjenæbler i.

Jeg hyggede mig virkelig med at lave fingrene - de blev lavet en blanding af marcipan og sugarpaste og blev ret virkelighedstro:



Og øjenæblerne blev lavet med reptil-pupil:



Kagen blev bagt i en ildfast skål fra Ikea, smørcremen blev farvet MEGET rød for at ligne blod så meget som muligt og som den sidste finish lavede jeg rødt gele til at komme ovenpå for den blanke effekts skyld:



Close-up



Han var meget benovet og meget tilfreds da jeg afleverede kagen i dag....

søndag den 15. februar 2009

Valentins bryllupskage

så oprandt dagen for årets første bryllupskage. Jeg havde haft parret til prøvesmagning i januar og valget faldt på mudcake bunde med appelsinmousse og hindbærmousse og en marcipanbund i midten. Tung kage,der klart kommer under dessertkage kategorien - men den smagte himmelsk kan jeg afsløre.

De valgte at kagerne skulle være hjerteformede og med guld silkebånd forneden. Der er lavet scrolls med royal icing dutter på siderne af hver anden kage. Blomsterne på toppen var også i hendes buket og dem på kagen er lavet i et sukkerprodukt der hedder flowerpaste.





Kagen var til 100prs

onsdag den 11. februar 2009

Giant Cupcake form

Så fik jeg også den længe ønskede bageform fra Nordic Bakewear - jeg forelskede mig i formen så snart jeg så den og min glæde var stor da den kom ind af døren. Den er tung - rigtig kram - og har ovenikøbet en lækker farve, den er jo gylden.

Jeg bagte en hvid chokolade mudcake - mængden af dej svarede til en rund 25cm. Pynten gik stærk, men blev meget sød



Så nu er jeg klar til at lave cupcakes til evt bryllupper hvor "top"kagen stadig kan skæres