søndag den 15. marts 2009

Lego Indiana Jones

Min venindes to drenge er vilde med Lego - Lego Starwars, Lego Indiana Jones, Lego Batman - så derfor skulle kagen til dem selvfølgelig være med en af de ovenstående.
Jeg bagte hvid chokolade mudcake og lavede italiensk marengs smørcreme som jeg blandede noget lemon curd i - meget lækker kombination!!!



Hovedet blev bagt i en suppedåse og al pynt er lavet med sugarpaste.

fredag den 13. marts 2009

Kagekursus



Endnu en har spurgt om det ikke er muligt at melde sig til et kursus som enkelt person i stedet for selv at skulle samle 6-8 personer..... Så hvis I sidder derude og har lyst så må I gerne melde jer. I kan få fat i mig pr mail: klappeklappekage@hotmail.com

Billedet ovenover er resultatet fra mit første begynderkursus

søndag den 8. marts 2009

Kage-travl weekend

Eller rettere det var nu mest lørdag jeg havde travlt. Fredag kom min venindes kusine og hentede Lynet McQueen - endnu en med ham og denne var i 3D. Det var chokoladekage med hvid chokolade smørcreme. Jeg har skåret den ud i hånden og jeg havde sønnikes fjernstyrede model stående til inspiration:



Lørdag skulle jeg så stramme mig lidt an....men min arbejdsmoral kunne ligge på et MEGET lille sted og overspringshandlingerne simpelthen væltede indover mig - og hvad fik jeg ud af det??? Jeg fik da lov til at være oppe hele natten og hele morgenen.... Total heldig

Julie bestilte 2 kage til Viktors dåb - den ene med vaniljebunde og lime/lemonmousse og den anden med chokoladekage med chokoladecreme. Hun havde set en dåbskage jeg har lavet tidligere og havde forelsket sig i den lille vugge jeg havde lavet i modelleringspasta. Sommerfuglene passer til invitationerne og bordkort.



Min søsters veninde skal giftes til august og de valgte så at kombinere kagesmagning og det at de afholdte 25 og 30 års fødselsdag samt navngivning idag. Hun læser til lærer og han er elektriker. Den røde ordbog indeholdt chokoladekage med hindbærmousse og appelsinmousse, stikkontakten indeholdt vaniljekage med hvid chokoladecreme og lemon/limemousse og navngivningskagen indeholdt lette lyse bunde med hindbærmousse og tobleronecreme





søndag den 1. marts 2009

Kagekurser

Normalt skal man selv samle 6-8 prs til de kurser jeg afholder - men det er selvfølgelig ikke alle der kan samle så mange der deler samme interesse. Jeg har fået en forespørgelse fra en pige her fra Randers der gerne vil hænge med på et begynderhold, så hvis der sidder nogen som gerne vil "slå sig sammen" til et begynderhold i kagedekoration så må I endelig sige til

Her er linket til det 1. basiskursus jeg afholdte:
Basiskursus

Master Yoda

Hvor jeg dog synes det er fedt at Star Wars the Clonewars har fået de små drenges øjne op for de skønne karakterer fra Starwars filmene - sammen med Lego Star Wars spillene har de ihvertfald fået min søn helt op at køre over både Darth Vader og Master Yoda. Min venindes dreng skulle fejre sin 6 års fødselsdag og Martin er også vild med Star Wars og jeg kunne selv vælge hvem der skulle på hans fødselsdags kage og da jeg har lavet Darth Vader et par gange valgte jeg Master Yoda. Selve kagen var en almindelig, børnevenlig chokoladekage med hvid chokolade smørcreme. Yoda er lavet i mørk og farvet hvid chokolade - hvor ofte farver man måske Callebaut chokolade "mug"farvet?? ;-)