onsdag den 29. oktober 2008

Halloween

er jo ved at være over os og for mit eget vedkommende måtte vi gerne tage det endnu mere til os end vi allerede har gjort. Jeg synes det er fedt med alle de uhyggelige ting - vi overvejer at holde en lille Halloween-fest for børn til næste år. så er mindstemusen på 4 forhåbentlig klar til det.

Min søster skulle have kage med på arbejde i dag og jeg fik frie hænder :-D Da vi i september var i EuroDisney var de begyndt at pynte op til Halloween og jeg blev voldsomt inspireret.

Det er hvid chokolade mud cake med italiensk marengs smørcreme med hjemmelavet lemoncurd i, der så blev farvet orange. De små græskar er lavet af marcipan og gryden er lavet af sugarpaste, så alt er 100% spiseligt



Min søster er en af mine bedste aftagere, for hun har altid et eller andet arrangement som hun liiiiiige kan tage kage med til og i weekenden var hun til barnedåb. Jeg havde fået invitationen at gå ud fra og det blev der denne kage ud af:



Indeni er der lyse lette lagkagebunde og hindbær/brombærmousse med hakket mørk chokolade og tobleronegangche

mandag den 20. oktober 2008

1. basis kagekursus afholdt med succés

Søndag var dagen hvor det ikke længere var veninder der skulle udsættes for min kunnen og ved I hvad?? Jeg tror faktisk det gik rigtig godt - de var ihvertfald meget glade og tilfredse da kurset var færdigt. Ingen af kursisterne havde haft sugarpaste mellem hænderne før, men sjældent har jeg da oplevet at 6 veninder kunne være SÅ stille i SÅ lang tid af gangen.
Her kan I se lidt af arbejdsbordet:


Det overordnede tema var efterår og det gav jo ret frie hænder.Kagerne blev alle flotte og meget forskellige:


Jeg håber ikke det er sidste gang jeg får mulighed for at holde et kursus, for der er da ikke noget bedre end at give det man er vild med videre

lørdag den 18. oktober 2008

Babyshower kage og kombineret fødselsdags kage

To kager blev det til i denne weekend. Min søster skulle til babyshower og ville gerne have en lille kage med. Kønnet er endnu ukendt så derfor skulle farverne være neutrale. Der er banankage og chokolade creme i



Den anden kage er til en fra børnenes børnehave. De har slået de to søskendes fødselsdag sammen og derfor er det en kombi-kage. Det er chokoladekage med chokoladecreme



I dag har jeg ellers bagt kager som skal bruges til mit første kage deko-kursus. Der kommer 6 personer og det er et basis-kursus og det bliver garanteret godt :)

torsdag den 16. oktober 2008

Kagekursus

Jeg skal holde mit første kage-kursus på søndag - altså det første for helt fremmede, så det bliver spændende og jeg glæder mig. Det bliver et basis-kursus, hvor de helt enkle grundtrin gennemgåes, så de får en fornemmelse af hvordan det er at arbejde med sugarpaste. Så jeg skal lige have bagt 7 kager til søndag...udover de to som jeg har lovet henholdsvis en veninde og min lillesøster. Min lillesøster skal til babyshower imorgen aften og hun ville gerne have en kage med, så lige i øjeblikket står der en banankage i ovnen og jeg skal også have lavet noget ganache til at smøre den op med - men det må blive i aften for børnene skal jo hentes og maden laver heller ikke sig selv

onsdag den 15. oktober 2008

Jeg prøver igen

og ser om jeg kan affinde mig med at jeg aldrig bliver en hver dags blogger. Jeg vil hovedsageligt skrive om mine kager og de oplevelser der kommer under processen....gode som dårlige
Jeg vil også forsøge at dele tips og tricks med jer og hvis I mangler en opskrift er I mere end velkomne til at spørgee...man kunne jo være heldig at jeg rent faktisk vil dele.

Jeg er også begyndt at afholde kagekurser, så hvis det har interesse kan jeg kontaktes på klappeklappekage@hotmail.com

Jeg har tilføjet et dias-show og hvis du klikker på det kommer du til min Flickr-side og kan se mine kager i større størrelse