torsdag den 16. juni 2011

Cupcakes

Har lige lavet nogle cupcakes til en kammerat der skal have middagsgæster imorgen - jeg fik frie hænder.... "de skal bare være smukke og smage lækkert" Så jeg sjussede mig frem til en ny opskrift på chokolade cupcakes med mandelmel, banan og hakket 70% chokolade - MUMS!! Lidt chokolade smørcreme af past.æggeblommer, flormelis, smør og smeltet mørk chokolade som topping.

Lavede nogle blomster og blade i flowerpaste og lavede brush embroidery m royal icing, noget jeg har villet prøve at lave på blomster længe. Resultatet kan I se her:


Tror jeg lige skal have skrevet opskriften på kagerne ned.

mandag den 13. juni 2011

Kage til grill-fest i fodboldklubben

I fredags skulle vi til grill-fest i juniors fodboldklub. Han er lige begyndt så det var første gang vi var afsted. Han elsker at spille fodbold - se bare her hvordan min dejlige dreng stråler under træning


Nå - ikke mere moderstolthed i denne blog ;-)

Der blev bedt om at der var et par forældre der tog kage med og jeg meldte mig selvfølgelig. Havde en idé til en kage ret hurtigt og Tobias godkendte den. Til træningen om torsdagen tog jeg dette billede til inspiration


Jeg havde bagt chokoladekager - en stor bradepande og en i en franskbrødsform. Bradepanden blev til et udsnit af banen og "franskbrødet" blev skåret ud til en fodboldstøvle - mit første forsøg på at lave fodtøj i 3D. Kagen blev vel modtaget og der var heldigvis nok til alle *phew*


Græsset er lavet af farvet smørcreme, sprøjtet med græstyllen fra Wilton og støvlen er overtrukket med sugarpaste og malet m pulverfarver

mandag den 16. maj 2011

Gad altså godt.....

Hvor ville det være skønt at finde et bette godkendt køkken så jeg rigtig kunne udfolde mig - behøver ikke være stort, bare det er godkendt.
Måske et man kunne leje sig ind i for et overkommeligt beløb *drømmer* Der må da i Randers være godkendte køkkener der næsten ikke bliver brugt pga besparelser og den slags....
Tænk alle de kager jeg kunne kaste mig over - så kender du til et køkken eller hører om nogen der har sådan et så giv endelig lyd pr mail: klappeklappekage@hotmail.com

onsdag den 4. maj 2011

Bryllupskage-kursus

16/5 Kurset er fuldt booket

Tirsdag d. 17/5 skal der afholdes bryllupskage-kursus.

På kurset kommer man til at lære at smøre kagerne op - overtrække dem og stakke dem.

Derudover lærer man teknikken til at lave roser med en quick rose-udstikker samt diverse enkel pynt så man nemt kan få kagen til at ligne en million

Kurset koster 400.- og varer 4 timer. Det eneste du selv skal medbringe er forklæde og kontanter - det vil nemlig være muligt at handle kage-grej med 10% rabat efter kurset.

Tilmelding på tlf 86 43 15 10, på mail: info@theogkaffehuset.dk eller ved henvendelse i butikken

Kurset bliver afholdt på Hotel Randers - beliggende lige midt i Randers

tirsdag den 12. april 2011

Kagekursus priser

Priserne for kurserne bliver som følgende:

Cupcake: 300.-

Begynder/festkage: 350.-

Bryllupskage: 400.-

Tilmelding i butikken! - tilmelding kan også ske pr tlf.

Glæder mig til at se rigtig mange :-)

mandag den 11. april 2011

Så er det ganske vist

Jeg er blevet hyret til at afholde kagekurser for "The & Kaffehuset" her i Randers. Umiddelbart er planen at der skal holdes 4 kurser inden sommerferien, bl.a. cupcake, begynder/festkage og bryllupskage-kurser

Kurserne vil blive afholdt på Hotel Randers og jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang.

Cupcakes jeg har lavet til deres udstillingsvindue:

Isbjørnen Knut??

Min venindes mor arbejder på Thule-basen og skulle holde fødselsdag her i weekenden. Jeg blev spurgt om jeg ville lave en kage og der måtte gerne være en isbjørn på.



"Knut" lidt tættere på:



Indeni er der chokoladekage m hindbærmousse og tobleronecreme - klassikeren ;-)