lørdag den 30. juni 2012

Studenter tid

Ja - den er veloverstået nu...altså den kedelige del med eksamner og eksamensbevis og den slags ;-)
I den anledning lavede jeg blandt andet en omgang mini cupcakes til Te og Kaffehusets udstillingsvindue




De kom rigtig til deres ret da de kom på et fint lille stativ fra Wilton

Da en af mine veninders yngste datter blev student i onsdags skulle der jo også kage til - men hun ville IKKE have en traditionel studenterhue-kage, så det blev en sommerferie kage i stedet.

Må jeg præsentere "Digestive-beach"


Indholdet er lette lyse bunde med appelsinskal og appelsinsaft - VARM anbefaling herfra! - og italienske marengs smørcreme med hindbærpuré :) Sandet er lavet af blendede digestive kiks

søndag den 10. juni 2012

"Klosteret i undtagelsestilstand"

Var det tema min veninde mente der var mest rammende for den fest hun holdte i går. Derudover havde jeg frie hænder. Længe gik jeg og overvejede at lave et kloster og så pynte det med lanterne og guirlander men da jeg i starten af ugen fik købt "Singing in the rain" på dvd og kom til den scene i filmen hvor pigen Gene Kelly bliver forelsket i, springer ud af kagen sagde det "pliiiiing"




Det var da sådan en jeg skulle lave - har set flere udgaver rundt om på nettet men har aldrig selv haft lejlighed til at lave sådan en, så NU skulle det være. Pigen der skulle springe ud af kagen skulle selvfølgelig være en nonne der i anledningen af klosterets undtagelsestilstand rigtig kunne slå sig løs.....

"Uidentificeret parteret stripper fundet" ;-)




Efter "dødsstivheden" var indtrådt blev hun klistret sammen




Og til sidst da kagerne var overtrukket, icingen var tørret og malet med guld så den sådan ud:



Indeni var der chokoladekage og jordbær/mascarponecreme og den var heldigvis et hit til festen som varede til det begyndte at lysne. Masser af god mad, skøn stemning og dejlige mennesker :)

tirsdag den 29. maj 2012

Aldrig mere flødefyld!!!

Eller.....aldrig er nok lige hårdt nok sat op men de sidste par gange jeg har lavet kager med fyld har jeg brugt italiensk marengs smørcreme(imbc) og det er en fornøjelse at arbejde med :) I marts var det nødvendigt med kage uden flødefyld fordi jeg skulle lave en bryllupskage til en fra min allerførste mødregruppe. Kagen kunne ikke komme til at stå på køl - den kunne kun komme til at stå i et køligt lokale og derfor valgte jeg at bruge imbc som jo består af sukker-sirup, past. æggehvider og smør + smag.
I fredags skulle jeg igen lave bryllupskage - denne gang skulle festen foregå i Odense for der er bruden født og opvokset. Og som vi vist alle ved så var der jo dømt heeeeeedebølge. Valget af imbc som fyld blev dog taget for længe siden da der jo var et par timers transport at tage hensyn til. Indrømmet - den var MEGET blød ;) men det jeg normalt er allermest bekymret for når jeg laver kage med fyld når det er varmt, er at fyldet skal blive dårligt og det er jeg bare ikke på samme måde når jeg bruger imbc.
Kan fortælle at kagen overlevede turen og smagte "fantastisk" :) Når man søger på opskrifter på "italian meringue buttercream" så kommer der rigtig mange forskellige fremgangsmåder frem. Nogle er dem er meget omstændige og de afholdte mig faktisk fra at lave cremen. Lige indtil jeg fandt opskrift og fremgangsmåde i "The Whimsical Bakehouse" Meget nem og enkel fremgangsmåde og jeg har sammen med min veninde Pia - aka Kagekonen.com - oversat opskriften og sat danske mål på. Og så lige en lille advarsel.....italiensk marengs smørcreme smager så godt at jeg ved at hvis jeg nogensinde bliver tyk så bliver det pga det :D

lørdag den 12. november 2011

Brownie Roll-out cookies

Jeg søgte sidste år efter en lækker opskrift på småkager der kunne udstikkes og som ikke var de sædvanlige sukkerdejs-småkager og faldt over smittenkitten-bloggen - jeg har nu oversat opskriften da det ikke er alle der har amerikanske cups derhjemme til at måle ingredienser med. De smager skønt og kan varmt anbefales

Brownie Roll-Out Cookies *
Opskrift fra Deb mor

330g mel
1 / 2 tsk salt
1 / 2 tsk bagepulver
225g let saltet smør, blødgjort
100g sukker
2 store æg
1 tsk vanille ekstrakt
80g usødet kakao

Forvarm ovnen ved 175 grader. Bland mel, salt og bagepulver i en skål og sæt til side. Bland smør, sukker, æg, vanilje og kakao i mixer. Gradvist tilsættes mel blandingen, og bland indtil glat. Wrap i plast og køl i mindst en time.

Rul cookie dejen ud på melet bordplade - 3-5mm tykkelse. Udstikkes i ønskede former, børst ekstra af mel fra toppen. (Hvis der er lidt mel på vil det forsvinde under bagningen) Bages på en bageplade med bagepapir til 8 til 11 minutter (førstnævnte for 3mm tykke cookies, sidstnævnte for 5mm cookies), indtil kanterne er faste, og centrene er lidt bløde og "puffy".

Overføres til en rist til afkøling.

Dejen kan fryses


Jeg brugte en linse cookie cutter fra Wilton som jeg forelskede mig i da jeg var hos Specialkøbmanden i Tilst, den fåes også med andre udstiks midterstykker - runde småkager og stjerneformede småkager

tirsdag den 20. september 2011

Kagekurser i efteråret

Så er The og kaffehuset kommet med nye datoer for kurser her i efteråret

Mandag 3 okt. Cupcake let øvede 17-19.30

Tirsdag 18 okt. Modellering barn/voksen 16-19.00

Torsdag 20 okt. Cupcake halloween barn/voksen 16- 18.30

Onsdag 2 nov. Taskekursus 17-21.00

Torsdag 3 nov. Cupcake jul 17-19.30

Mandag 28 nov. Popcake 17-19.30

Onsdag 30 nov. Skæve/stakkede kager øvede 17-21.00

The og kaffehuset kan kontaktes på 86 43 15 10.

onsdag den 13. juli 2011

Monster/alien cupcakes

Nu hvor det danske sommervejr viser sig fra sin mest kendetegnende side så skal man jo finde på lidt at lave indendørs. Børnene og jeg så Disney's "Lille Kylling" den anden dag og jeg fik den idé at vi kunne dekorere cupcakes inspireret af den kære lille orange alien derfra

Igår bagte jeg så store vanilje cupcakes


Så lavede jeg smørcreme (1 pk smør og 1 pk flormelis, evt smag(vanilje, citronsaft osv.) og væske (mælk, vand eller lignende)så den bliver mere smørbar og delte det i tre skåle. Det blev indfarvet med pastafarver:


Cupcakes'ene blev vendt på hovedet så de nu er kegleformede, derefter smurt op med smørcreme i den ønskede farve og så gik børnene ellers i gang med sprøjteposer og græstyller.


Da jeg underviste sidst i cupcakes havde Kaffe & Thehuset lige fået disse sjove øjne hjem og de var jo som skabt til monstercupcakes og nemme at bruge når nu børnene også skal synes det er sjovt


De gik på jagt i mine skuffer med diverse drys og krymmel


De hyggede sig og blev godt klistrede og var stolte over resultaterne





Det er ikke sidste gang vi hygger med cupcakes - det er jo kun fantasien der sætter grænser

mandag den 20. juni 2011

Stafet for Livet




Denne blogpost har INTET med kager at gøre - men derimod om at støtte Kræftens Bekæmpelse. Med et enkelt klik inde på Facebook kan man støtte forskningen

Stafet for Livet

Billeder fra kurset torsdag 16/6

Her er lige lidt billeder fra i torsdags :) Meget kreative kvinder der var i gang over hele linjen
Først et par øjebliksbilleder



Resultaterne



torsdag den 16. juni 2011

Cupcakes

Har lige lavet nogle cupcakes til en kammerat der skal have middagsgæster imorgen - jeg fik frie hænder.... "de skal bare være smukke og smage lækkert" Så jeg sjussede mig frem til en ny opskrift på chokolade cupcakes med mandelmel, banan og hakket 70% chokolade - MUMS!! Lidt chokolade smørcreme af past.æggeblommer, flormelis, smør og smeltet mørk chokolade som topping.

Lavede nogle blomster og blade i flowerpaste og lavede brush embroidery m royal icing, noget jeg har villet prøve at lave på blomster længe. Resultatet kan I se her:


Tror jeg lige skal have skrevet opskriften på kagerne ned.

mandag den 13. juni 2011

Kage til grill-fest i fodboldklubben

I fredags skulle vi til grill-fest i juniors fodboldklub. Han er lige begyndt så det var første gang vi var afsted. Han elsker at spille fodbold - se bare her hvordan min dejlige dreng stråler under træning


Nå - ikke mere moderstolthed i denne blog ;-)

Der blev bedt om at der var et par forældre der tog kage med og jeg meldte mig selvfølgelig. Havde en idé til en kage ret hurtigt og Tobias godkendte den. Til træningen om torsdagen tog jeg dette billede til inspiration


Jeg havde bagt chokoladekager - en stor bradepande og en i en franskbrødsform. Bradepanden blev til et udsnit af banen og "franskbrødet" blev skåret ud til en fodboldstøvle - mit første forsøg på at lave fodtøj i 3D. Kagen blev vel modtaget og der var heldigvis nok til alle *phew*


Græsset er lavet af farvet smørcreme, sprøjtet med græstyllen fra Wilton og støvlen er overtrukket med sugarpaste og malet m pulverfarver

mandag den 16. maj 2011

Gad altså godt.....

Hvor ville det være skønt at finde et bette godkendt køkken så jeg rigtig kunne udfolde mig - behøver ikke være stort, bare det er godkendt.
Måske et man kunne leje sig ind i for et overkommeligt beløb *drømmer* Der må da i Randers være godkendte køkkener der næsten ikke bliver brugt pga besparelser og den slags....
Tænk alle de kager jeg kunne kaste mig over - så kender du til et køkken eller hører om nogen der har sådan et så giv endelig lyd pr mail: klappeklappekage@hotmail.com

onsdag den 4. maj 2011

Bryllupskage-kursus

16/5 Kurset er fuldt booket

Tirsdag d. 17/5 skal der afholdes bryllupskage-kursus.

På kurset kommer man til at lære at smøre kagerne op - overtrække dem og stakke dem.

Derudover lærer man teknikken til at lave roser med en quick rose-udstikker samt diverse enkel pynt så man nemt kan få kagen til at ligne en million

Kurset koster 400.- og varer 4 timer. Det eneste du selv skal medbringe er forklæde og kontanter - det vil nemlig være muligt at handle kage-grej med 10% rabat efter kurset.

Tilmelding på tlf 86 43 15 10, på mail: info@theogkaffehuset.dk eller ved henvendelse i butikken

Kurset bliver afholdt på Hotel Randers - beliggende lige midt i Randers

tirsdag den 12. april 2011

Kagekursus priser

Priserne for kurserne bliver som følgende:

Cupcake: 300.-

Begynder/festkage: 350.-

Bryllupskage: 400.-

Tilmelding i butikken! - tilmelding kan også ske pr tlf.

Glæder mig til at se rigtig mange :-)

mandag den 11. april 2011

Så er det ganske vist

Jeg er blevet hyret til at afholde kagekurser for "The & Kaffehuset" her i Randers. Umiddelbart er planen at der skal holdes 4 kurser inden sommerferien, bl.a. cupcake, begynder/festkage og bryllupskage-kurser

Kurserne vil blive afholdt på Hotel Randers og jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang.

Cupcakes jeg har lavet til deres udstillingsvindue:

Isbjørnen Knut??

Min venindes mor arbejder på Thule-basen og skulle holde fødselsdag her i weekenden. Jeg blev spurgt om jeg ville lave en kage og der måtte gerne være en isbjørn på.



"Knut" lidt tættere på:



Indeni er der chokoladekage m hindbærmousse og tobleronecreme - klassikeren ;-)

lørdag den 21. november 2009

Det er ikke kun kager det hele

Vil lige slå et slag for et skønt og lækkert amerikansk madforum Tasty Kitchen oprettet af Pioneerwoman - jeg finder stor inspiration derinde og der ligger opskrifter fra mange dele af verden.

Jeg synes siden er nem og overskuelig og der er ofte meget lækre billeder til de forskellige opskrifter - så er en anbefaling herfra

mandag den 25. maj 2009

Cupcakes til min smukke søster

Min søster bliver 30 i dag og jeg lavede rabarber/hvid chokolade cupcakes som hun kunne tage med på arbejde



søndag den 15. marts 2009

Lego Indiana Jones

Min venindes to drenge er vilde med Lego - Lego Starwars, Lego Indiana Jones, Lego Batman - så derfor skulle kagen til dem selvfølgelig være med en af de ovenstående.
Jeg bagte hvid chokolade mudcake og lavede italiensk marengs smørcreme som jeg blandede noget lemon curd i - meget lækker kombination!!!



Hovedet blev bagt i en suppedåse og al pynt er lavet med sugarpaste.

fredag den 13. marts 2009

Kagekursus



Endnu en har spurgt om det ikke er muligt at melde sig til et kursus som enkelt person i stedet for selv at skulle samle 6-8 personer..... Så hvis I sidder derude og har lyst så må I gerne melde jer. I kan få fat i mig pr mail: klappeklappekage@hotmail.com

Billedet ovenover er resultatet fra mit første begynderkursus

søndag den 8. marts 2009

Kage-travl weekend

Eller rettere det var nu mest lørdag jeg havde travlt. Fredag kom min venindes kusine og hentede Lynet McQueen - endnu en med ham og denne var i 3D. Det var chokoladekage med hvid chokolade smørcreme. Jeg har skåret den ud i hånden og jeg havde sønnikes fjernstyrede model stående til inspiration:



Lørdag skulle jeg så stramme mig lidt an....men min arbejdsmoral kunne ligge på et MEGET lille sted og overspringshandlingerne simpelthen væltede indover mig - og hvad fik jeg ud af det??? Jeg fik da lov til at være oppe hele natten og hele morgenen.... Total heldig

Julie bestilte 2 kage til Viktors dåb - den ene med vaniljebunde og lime/lemonmousse og den anden med chokoladekage med chokoladecreme. Hun havde set en dåbskage jeg har lavet tidligere og havde forelsket sig i den lille vugge jeg havde lavet i modelleringspasta. Sommerfuglene passer til invitationerne og bordkort.



Min søsters veninde skal giftes til august og de valgte så at kombinere kagesmagning og det at de afholdte 25 og 30 års fødselsdag samt navngivning idag. Hun læser til lærer og han er elektriker. Den røde ordbog indeholdt chokoladekage med hindbærmousse og appelsinmousse, stikkontakten indeholdt vaniljekage med hvid chokoladecreme og lemon/limemousse og navngivningskagen indeholdt lette lyse bunde med hindbærmousse og tobleronecreme